Gulerødder, lilla

Gulerødder, lilla
Oprindeligt var guleroden ikke orange. Der fandtes gulerødder i mange forskellige farver, spændende fra gul til lilla. De lilla og hvide gulerødder er dem, der mest ligner stamfaderen til vores gulerod, som stammer fra Iran og Afghanistan.

Lilla gulerødder smager i rå tilstand lidt mere bittert og krydret end de orange, gule og hvide gulerødder. Den lilla gulerod egner sig fortrinligt i et fad med blandede, bagte rodfrugter. Farven kan godt smitte af på hænder og på andre grøntsager, når guleroden er rå.

De lilla gulerødder får deres farve fra anthocyanin, en antioxidant, der også findes i fx rødkål og blåbær.
Log ind for at se prisen og bestille.