Rødbeden er en gammel, europæisk kulturplante, der allerede kendes fra 300 år før vor tidsregning. Man kan spise både bladene og den opsvulmede, nederste del af stænglen, vi kender som selve rødbeden. Rødbeden har sit navn fra de farvestoffer, der giver dem farve: Betalainer. De almindelige rødbeder indeholder mest af farvestoffet betacyanin, der giver den flotte, rødviolette farve. Rødbedens karakteristiske, jordagtige smag skyldes stoffet geosmin, der dannes i selve rødbeden. Geosmin bliver også dannet af jordbakterier – og alle kender i virkeligheden duften af geosmin: Det er den lugt, der kommer fra jorden, lige når det har regnet.
Om sommeren kan de spæde rødbeder koges let og spises med koldt smør. De modne, store rødbeder passer fint sammen med andre af efterårets råvarer – fx æbler – og sammen med kraftigt smagende råvarer som fx peberrod eller feta-ost. Sylt rødbederne og brug dem som tilbehør til kødretter eller pynt på pålæg. Du kan også lave salater af bagte rødbeder med gedeost og valnødder, eller af revne rødbeder og æbler, vendt i creme fraiche med peberrod. Den klassiske, jødiske chrain er en blanding af kogt rødbede og peberrod vendt i en sursød marinade af vinaigre og sukker. Chrain passer godt som tilbehør til fede fisk som laks eller makrel.
