Svanholm Fællesøl

Svanholm fællesøl - smagen af fællesskab og store nødder

Denne øl er brygget i samarbejde mellem Hornbeer og Svanholm Storkollektiv i hjertet af Hornsherred. Den er brygget på hvede og rug fra Svanholms marker, samt valnødder fra de gamle træer i aléen, der fører op til godsets hovedbygning.
Svanholm Fællesøl er af typen belgisk dark ale med smag fra karamelmalte, rugen og hveden - og ikke mindst fra de rigelige mængder knuste valnødder. Smag som giver håb og næring til store visioner og tro på en lys fossilfri fremtid. Nogle vil mene at den har en kraftig eftersmag af kuldsejlede illusioner og knuste drømme, mens andre kun fornemmer et mindre snert af sentimentalitet over svundne tider.
Svanholm Fællesøl egner sig til alle danske kålsorter, og er den bedste bajer overhovedet serveret til klidkiks, dahl og tofu. Mange oplever øget musikalitet efter indtagelse og de fleste kan synge med på Kvinde min efter bare en lille tår. På Svanholm nyder vi den hovedsageligt i fællesskab, det være sig om sommeren rundt om bålet som om vinteren i storkøkkenets varme. Svanholm Fællesøl skaber konsensus og får selv de strammeste beslutningsforslag til at glide lettere ned
v/ 1gl 45,00 DKK inkl. moms

Antal
Køb